Ligebehandling
F&P arbejder for, at regler om ligebehandling overholdes og i øvrigt balanceres i forhold til de forventninger, som samfundet har til branchen. F&P er løbende i dialog med relevante aktører på området.
Forsikring er baseret på principper om solidaritet
Grundtanken ved forsikring er, at den enkelte ved at betale en forsikringspræmie kan overføre sin risiko for en eventuel skade til et fællesskab bestående af øvrige kunder i selskabet. Prisen på forsikringen (præmien) fastsættes efter den risiko, der er for, at skaden eller tabet indtræder Selskaberne regner derfor på en række risikofaktorer for at finde den korrekte præmie.
Netop risikofaktorerne er afgørende, da en forkert risikoberegning i sidste ende kan føre til et selskabs konkurs. Det skyldes, at hvis selskabet påtager sig en større risiko end præmierne modsvarer, vil selskabet ikke kunne dække de skader, der indtræder. Forsikringsselskaberne overtager altså reelt risikoen for kunderne, og det kan af den grund være nødvendigt at afgrænse risikoen, fx via definitioner, undtagelser eller klausuler. Samtidig fører Finanstilsynet løbende tilsyn med, at selskaberne overholder de regler og krav til solvens, som lovgivningen forudsætter.
Et alternativ kan også være højere præmier, så den enkelte kunde i højere grad betaler for sin egen reelle/individuelle risiko. Men det er netop også en del af baggrunden for, at en afgrænsning og differentiering kan være nødvendig. Der kan til sidst blive tale om så høje præmier, at kunderne ikke kan eller vil være med i risikofællesskabet. Derudover kan manglende differentiering også betyde, at det kun er dem med høj risiko, der vil tegne forsikringen, hvilket igen kan føre til, at der ikke er nok til at skabe et bæredygtigt risikofællesskab.
Og hvis der ikke er et risikofællesskab, så er der heller ikke en forsikring.
Forskelsbehandling i lovgivningen
På nogle områder har EU og Folketinget bestemt, at man ikke må blive forskelsbehandlet som følge af bestemte forhold, situationer eller karakteristika. Reglerne skal beskytte borgerne, så ingen udsættes for urimelig eller ulovlig forskelsbehandling, hvilket F&P selvfølgelig bakker op om.
I relation til forsikring kan det dog skabe nogle udfordringer i forhold til risikovurderingen, som er så afgørende for selskabernes overlevelse. I lovgivningens forbud mod forskelsbehandling lægges der vægt på, at bestemte forhold ikke må tillægges betydning i hverken risikovurderingen eller i dækningsomfanget.
Det er en udfordring, fordi mange af områderne, som er særligt beskyttet mod forskelsbehandling, i forsikringssammenhæng netop kan medføre en forhøjet risiko for en given skade. Der er dog en række undtagelser indenfor forbuddene mod forskelsbehandling, som anerkender, at forsikringsselskaberne ikke på alle områder kan behandle alle ens, hvis deres forhold (eller risiko) er forskellige.
Uddybning af undtagelser
I relation til køn følger et forbud mod direkte forskelsbehandling efter ligestillingsloven, ligelønsloven og lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.
Indirekte forskelsbehandling kan i visse tilfælde tillades, hvor den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse fremstår kønsneutral, men i praksis rammer skævt.
Mange forsikringsselskaber har tidligere haft undtaget dækning af skader, allerede fordi de skete i forbindelse med graviditet og fødsel. Der var tale om direkte forskelsbehandling i strid med lovgivningen, og selskaberne har ændret betingelserne og opsøgt kunder, der kan have været udsat for forskelsbehandling.
Efterfølgende har der været et forløb, hvor skader sket som led i fødslen er anmeldt til ulykkesforsikringen. I nogle tilfælde er de dækket, og i andre tilfælde er de ikke. Skaderne behandles på lige vilkår med andre skader.
Aktuelt verserer nogle sager om fødselsskader ved nævn og domstole. Det, der søges afklaring på, er blandt andet om undtagelser i forsikringsbetingelser, som gælder alle anmeldte skader, alligevel kan siges at ramme skævt i forhold til kvinder og derved udgøre en ulovlig forskelsbehandling.
I relation til handicap gælder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap efter handicapdiskriminationsloven.
Forbuddet er dog ikke absolut, og en forskelsbehandling kan således finde sted, hvor det er objektivt begrundet i et sagligt formål, nødvendig og proportional.
I relation til forsikringer er reglerne vanskelige, da en række – særligt helbredsforsikringer – netop dækker risikoen for en personskade eller funktionsnedsættelse, som kan udgøre et handicap. Det betyder fx, at personer med handicap kan stå i en situation, hvor de ikke tilbydes samme vilkår som personer uden.
Derudover kan et allerede bestående handicap medføre en risiko, som gør, at en given forsikring ikke kan tegnes eller kun kan tegnes mod forhøjet præmie eller klausuler.
Finanstilsynet har i en undersøgelse fra 2022 ført tilsyn med forsikringsbranchen i relation til personer med handicap og deres muligheder for at tegne forsikring. Undersøgelsen findes her.
Alder anvendes i en række forsikringer, dels som risikofaktor og dels som afgrænsning af, hvor længe et selskab vil bære risikoen for en bestemt begivenhed.
Det er fx helt almindeligt, at en livsforsikring med dødsfaldsdækning har et aldersbestemt udløb, da alle ellers ville blive berettiget til summen før eller siden. Produktet er tiltænk en dækning for den ulykkelige omstændighed, at man måtte gå bort før tid, typisk før pensionsalderen.
I relation til alder er der ikke på samme måde som køn og handicap en lovgivning, som direkte rettes mod forsikringsselskaber. Det betyder, at aldersgrænser kan bruges i det omfang, øvrig lovgivning overholdes, herunder regler om god skik og produktgodkendelsesregler (POG).
Overordnet betyder det, at selskaberne skal have en saglig grund for at anvende alder, som samtidig balanceres over for selskabernes frihed til at tilrettelægge deres virksomhed.
Hvad gør branchen
F&P følger området tæt og er løbende i dialog med relevante aktører. Vi bliver ofte mødt med et synspunkt om, hvorfor forsikringen ikke bare dækker, eller hvorfor der skal tvister og retssager til.
Branchen har ingen interesse i ulovlig diskrimination. Vi har derimod en interesse i et velfungerende forsikringssystem, hvor flest muligt kan afdække økonomiske risici.
Den mest solidariske måde at gøre det på, er at kunne lægge vægt på risikofaktorer, så man finder den rette balance mellem individ og kollektiv. Nogle gange udvikles samfundets opfattelse af, hvad en forsikring er og bør dække. Det forsøger vi aktivt at gå i dialog om for at finde en balance, som stadig værner om forsikringssystemets grundpræmis om risikovurdering.
Vil du vide mere?
Kontakt vores ekspert i pension og velfærd
Karina Ransby
Underdirektør, cand.polit.
Læs mere om vores politik inden for sundhed og forebyggelse