Tema
Debat

F&P: Den økonomiske krise rokker ikke ved danskernes tillid til deres pension

30. okt. 2022
Voldsomme økonomiske udsving kan påvirke pensionsopsparingen for rigtig mange af os. Ny undersøgelse viser, at otte ud af ti danskere har stor tillid til, at opsparingen er i trygge hænder. Det er dog vigtigt, at pensionsopsparerne sætter sig ind i, hvordan krisen påvirker deres opsparing og udbetaling.

Den internationale økonomiske og sikkerhedspolitiske krise har sat sit præg på danskernes hverdag - med stigende priser på alt fra smør til opvarmning af huset. Den kan også mærkes på danskernes pensionsopsparing, som ikke giver de solide afkast, vi har set de seneste år.

 

- Der er nok af bekymringer i hverdagen for danskerne i denne tid. Men otte ud af 10 danskere vurderer, at pensionen er i trygge hænder hos deres pensionsselskab, selv om Danmark og resten af verden oplever en stor økonomisk rutsjetur, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.

 

En meningsmåling viser, at 3 ud af 4 danskere ikke har tjekket deres pensionsopsparinger ekstraordinært i denne turbulente tid.

 

- Det er bestemt godt, at danskerne er trygge ved, at der er styr på deres pension. Men som branche ser vi alligevel gerne, at endnu flere danskere sætter sig ind i deres pensionsordning. For pensionsordningen er vigtig for de muligheder og den økonomi, vi får som seniorer, siger Kent Damsgaard.

 

Han peger på, at der er store forskelle på pensionsprodukterne, og at udbetalingen til pensionister forventeligt vil falde fra årsskiftet, hvis man har en pension med markedsrente. Det samme vil ikke være tilfældet, hvis ens pension er med gennemsnitsrente.

 

- Hvis man som pensionsopsparer er i tvivl om sin pensionsopsparing, eller om udbetalingen kan ændre sig næste år, vil jeg klart opfordrer til, at man tager fat i sit pensionsselskab, siger Kent Damsgaard.

 

Det er 78 pct. af danskerne, der har ’nogen tillid’ eller ’høj tillid’ til, at ens pension er i trygge hænder hos pensionsselskabet. Kun 11 pct. har lav tillid til selskaberne.

 

Pensionsdag
En gang om året går alle pensionsselskaber sammen og opfordrer danskerne til at tjekke deres opsparinger. Det er i dag søndag den 30. oktober.

 

- Lige nu oplever de fleste af os et negativt afkast, fordi vi står i en alvorlig krise. Men på den lange bane, skal det nok rette sig igen. Alle opsparere har på lang sigt glæde af, at pensionsselskabernes investeringer giver et solidt afkast, der får opsparingen til at yngle. Faktisk kan vi se, at op mod halvdelen af den samlede pensionsformue lige inden folkepensionsalderen, kommer fra afkast, siger Kent Damsgaard.

 

Det er 9. gang, at der bliver holdt Pensionsdagen, hvor branchen sætter fokus på pensionen. Det er 20 pensionsselskaber og ATP, der sammen med F&P står bag Pensionsdagen.

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Direktionen

Kent Damsgaard

Adm. direktør
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.