Det danske pensionssystem gavner ligestillingen, viser ny rapport

Publiceret 08.03.2023
Sammenlignet med de andre nordiske landes pensionssystemer klarer det danske sig rigtig godt, når det kommer til at udjævne forskellene på mænds og kvinders pensionsindkomst i pensionisttilværelsen. Det viser nye tal fra Nordisk Ministerråd.

Analyse viser, at danske mænd i gennemsnit har en pensionsindkomst, der er 8 pct. højere end danske kvinder. Sammenlignet er forskellen 22 pct. eller mere i både Norge, Finland og Sverige, mens forskellen er mindst i Island.




Nordisk Ministerråd peger samtidig på, at de nordiske lande klarer sig godt sammenlignet med andre landes forskel mellem mænds og kvinders pensionsindkomst.

- Vi kan se i analysen, at det lave pensionsgab i Norden særligt skyldes høj erhvervsdeltagelse for kvinder og en stor udbredelse af arbejdsmarkedspensioner. Der er fortsat et løngab i alle lande, som trækker den anden vej, ligesom det at kvinder i højere grad er på deltid også bidrager til at øge gabet, siger Karina Ransby, underdirektør i F&P.

- Disse forskelle kan dog ikke forklare, at danske og islandske kvinder klarer sig bedre relativt til de andre nordiske lande. Det skyldes den måde de fem landes pensionssystem er designet på. I Sverige, Norge og Finland er den offentlige pension opsparingsbaseret og afhænger derfor af indkomsten i arbejdslivet. I Danmark (og Island) er den offentlige pension uafhængig af antal år på arbejdsmarkedet og ens lønindkomst, fortæller Karina Ransby.

Det betyder, at folkepensionens grundbeløb og tillæg er med til at udligne forskellene mellem mænds og kvinders pensionsindkomst i Danmark, fordi tillægget bliver nedjusteret i takt med, at man har anden indkomst ved siden af den offentlige del af pensionen.

Analysen viser samtidig, at blandt de yngste pensionister i Danmark er pensionsgabet faktisk til kvindernes favør. Det skyldes , at andelen af kvinder, der er en del af arbejdsstyrken, er halet betragteligt ind på mændenes andel siden 1970’erne. Det samme er sket i de andre nordiske lande. Det vil få betydning for fremtidige pensionisters pensionsindkomst og udligne forskellene mellem kvinders og mænds pensionsindkomst.


Billedet genfindes i en tidligere omtalt rapport fra F&P, hvor vi peger på, at udviklingen også vil fortsætte i de kommende årtier. Rapporten viser blandt andet, at yngre kvinder (årgang 1980-1984), som er trådt ind på arbejdsmarkedet de seneste ti år, har udsigt til i gennemsnit at få større pensionsformuer end mænd, når de går på pension om ca. 30 år. Kvinder, der når folkepensionsalderen omkring 2050, har en pensionsformue, der er 1,5 pct. større end pensionsformuen for mænd. Det skyldes i høj grad, at kvinder i fremtiden vil være bedre uddannet end mænd.

- De unge kvinder har allerede i dag overhalet mændene på de videregående uddannelser, hvilket er en del af forklaringen på, at deres pensionsformuer i fremtiden vokser sig større end mændenes. Fremadrettet må det stadig forventes, at mænd i gennemsnit har en højere indkomst end kvinder med den samme uddannelsesmæssige baggrund. Kvinder er dog typisk ansat på dele af arbejdsmarkedet - herunder i den offentlige sektor - hvor de høje indbetalingsprocenter til pension medvirker til udviklingen, siger Karina Ransby, underdirektør i F&P.

 

Karina Ransby

Vil du vide mere?

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.