Land Rover, BMW og Tesla har flest skader - men Porsche har de dyreste

Sidste år var der 363.000 skader på personbiler i Danmark, og forsikringsselskabernes udgifter til reparationer var 4,4 mia. kr. Flere end hver 10. bil løb ind i en skade, viser nye tal fra F&P.

Publiceret 05.05.2023

Sidste år var der 363.000 skader på personbiler i Danmark, og forsikringsselskabernes udgifter til reparationer var 4,4 mia. kr. Flere end hver 10. bil løb ind i en skade, viser nye tal fra F&P.

- Land Rover er årets bilmærke i toppen, og flere end hver femte Land Rover i Danmark måtte i 2022 omkring autoværkstedet med en forsikringsskade, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P. 

BMW og Tesla følger lige i hælene på Land Rover, når det gælder antal anmeldte forsikringsskader pr 1000 biler. Men når man tæller det totale antal bilforsikringsskader, topper Volkswagen efterfulgt af Toyota, Peugeot og Ford.

- Det handler jo om, at det er de bilmærker, der kører flest af på de danske veje. Bilejere er generelt rigtig gode til at bruge deres forsikring og anmelde de skader, der kan dækkes, siger Pia Holm Steffensen og understreger, at de fleste skader kan betegnes som ”småskader”, der stammer fra mindre påkørsler og parkeringsskader, og som i 2022 i gennemsnit kostede 12.000 kroner.

Men det beløb kan ikke alle biler holde sig indenfor. Rekorden ligger på 24.200 kroner for en gennemsnitsreparationspris – og den tilfalder Porsche.

- Det er dobbelt-op fra de mere almindelige hverdagsbiler, og Porsche får følgeskab af – igen - Landrover, og så Polestar og Jaguar, siger Pia Holm Steffensen.

 

 

Om opgørelsen:

F&P har analyseret de seneste tal i Autotaks (2022). Autotaks bruges til at registrere og udregne priser for reparationer af bilskader, der anmeldes til et forsikringsselskab og repareres på et autoværksted. Tal om bestanden af person- og varebiler inden for de enkelte bilmærker har vi fra Bilstatistik.dk. Bilmærker, der er taget med i oversigten, udgør en bestand på mindst 1.000 køretøjer. Glasskader og kontanterstatninger (totalskader) er ikke medtaget i opgørelsen.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Pia Holm Steffensen

Vil du vide mere?

Pia Holm Steffensen

Underdirektør