Af Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension
Regeringen skal finde den rette balance i genåbningen af landet, og det skal ske ved hjælp af fokus på tre essentielle pejlemærker
Mange virksomheder er hårdt ramt af nedlukningen og i reel risiko for at dreje nøglen helt om. Arbejdspladser er i fare, og den fremtidige udvikling i mange lokalsamfund er usikker. Samtidig er der de menneskelige omkostninger, som er store for mange. De mange og tiltagende opråb skal tages alvorligt.
I forsikrings- og pensionsbranchen har vi kunnet indrette os med hjemmearbejdspladser og få medarbejdere på kontorerne, og forretningsmæssigt er vi samlet set som branche ikke hårdt ramt. Det er i sig selv lykkeligt at kunne konstatere efter de store rystelser på de finansielle markeder, vi så i foråret.
Danskernes pensionsopsparinger er placeret robust og kom godt igennem 2020. Alligevel er vi i forsikrings- og pensionsbranchen som en del af samfundets samlede trygheds- og velfærdssystem bekymrede. Vi investerer direkte og indirekte i mange virksomheder, der er ramt af nedlukning og restriktioner. Og vi forsikrer selvsamme virksomheder, der nu kæmper for overlevelse. Branchen forsikrer og står for pensionsopsparingen af de ansatte, der i stigende grad presses på deres mentale og fysiske sundhed af den betydelige nedlukning. Det gør vi for at skabe tryghed for borgerne, men coronakrisen og den store usikkerhed trækker store veksler på danskernes tryghed og velfærd.
De tre pejlemærker
Heldigvis er der lyspunkter forude med flere vacciner, bedre behandlingsmuligheder i sigte og styrket testkapacitet, som sammen med afstand og afspritning bør kunne føre til en tilbagevenden til en mere normaliseret tilstand. Men hvis vi ikke passer på, kan de kommende måneder føre til frustrationer og splittelse. Det skal for alt i verden undgås - og det kan undgås, hvis vi gør os umage ud fra blandt andet følgende tre pejlemærker.
For det første er der fortsat brug for klarere sigtelinjer for, hvad der styrer restriktionerne og en plan for genåbningen. Målet er vel stadig, at vi skal undgå sammenbrud i vores sundhedsvæsen - og ikke en nulsmitte? Hvilken rækkefølge vil vi åbne i, og hvad er den forventede tidsplan, som selvfølgelig hele tiden vil skulle opdateres. Det er brug for transparens, fælles vished og bedre mulighed for planlægning. For det andet bliver der nødt til at komme større fokus på cost-benefit-analyser af de mange restriktioner. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at spørge, hvad man kan gøre for at bringe smitten ned. Men også spørge, hvad er effekten heraf på alle andre områder. Både økonomisk, jobmæssigt, men også sundhedsmæssigt. Eksempelvis viser nye tal fra vores branche, at efterspørgslen på psykologhjælp nærmest er eksploderet under coronakrisen. Det vidner om, at krisen har - og kan få - store omkostningerne for danskernes fysiske og psykiske velbefindende, hvis vi ikke tager den udfordring alvorligt.
I forsikrings- og pensionsbranchen arbejder vi tæt sammen med Rådet for Sikker Trafik om at nedbringe trafikulykker og trafikdræbte. Her kunne vi undgå alle ulykker og trafikdræbte ved at lukke ned for trafikken af både personer og varer. Men samfundet fastholder jo gudskelov vores transportmuligheder, selvom det hvert år koster liv. Det kræver og forudsætte dog, at vi som samfund gør os den svære afvejning. Det skal ikke forstås som en opfordring til, at vi bevæger os fra et ekstremt forsigtighedsprincip til et tilsvarende ekstremt cost-benefit-princip.
Men med den kommende genåbning bliver der brug for større åbenhed om de mål og den balance, vi sigter efter som samfund. For det tredje har alle et fælles ansvar for at bevare sammenhængskraften og sammenholdet. Ikke at udskamme den ene eller anden landsdel, bydel eller aldersgruppe. Og når vi diskuterer den store gruppe på os tre mio. danskere, der skal vaccineres sidst i den store gruppe 12, bør vi bruge mindre tid på at diskutere, hvem der skal først i gruppen, fordi man er vigtigst. Der er kort tid i vaccineplanen mellem den første og den sidste af os tre mio., hvis ellers bare vi har vacciner nok.
Det politiske fokus bør være her: Flest mulige vacciner, mere åbenhed og transparens - og frem for alt, at vi som samfund mere tydeligt accepterer, at der nødvendigvis er en risiko ved at være et åbent, aktivt og levende samfund.
Derfor gælder det om at finde den rigtige vej til en tryg genåbning, som både tager hensyn til menneskeliv, vores fysiske og psykiske velbefindende, behovet for et levende forretningsliv, skabelsen af job og alle de andre dele af et godt samfund. Danmark er et trygt og godt samfund - netop fordi vi er et samfund i god balance. Lad os endnu engang tilstræbe den rigtige balance, når Danmark nu forhåbentlig snart kan tage hul på en reel genåbning af vores samfund.
