Har du båd og er din dækning betinget af, hvordan den havn, hvor din båd ligger, er klassificeret (A- eller B-havn), så kan du finde informationer om de enkelte havne på Havnelisten.
Havnelisten er en oversigt over hvilke havne/bådebroer/jollehavne/bådelaug, som er klassificeret som A- eller B-havne.
A-HAVN = GODKENDT HAVN: Henliggen i vandet hele året samt sejlads hele året.
B-HAVN = DELVIS GODKENDT HAVN, SVAJEPLADS / BÅDEBRO: Henliggen i vandet tiden 1/4 - 15/11. Uden for perioden er henliggen ikke tilladt.
ØVRIGE SVAJEPLADS / BÅDEBRO: Henliggen i vandet i tiden 1/4 - 15/09. Uden for perioden er henliggen ikke tilladt.
DER HENVISES TIL EGET FORSIKRINGSSELSKAB FOR GODKENDELSE.
Listen opdateres af F&P.
F&P modtager henvendelser fra havnemester, formand for havnen o. lign, som ønsker at få ny havn klassificeret eller en omklassificering af en eksisterende havn.
Henvendelser fra havne bedes bilagt planer, fotos mv. om havnens udformning samt navn og adresse på havnen.
F&P’s båd- og havnesagkyndige afgør klassificeringen af en havn/bådebro/jollehavn/bådelaug ud fra en sikkerhedsvurdering set i forhold til risiko på skader af lystfartøjer.