Tema
Debat

Fremtidige udgifter til ældrepleje

De næste 30 år vil der komme 400.000 flere ældre over 65 år, svarende til 36 pct. flere ældre end i dag. Til sammenligning vil befolkningen som helhed vokse med 9 pct. Det har betydning for finansieringen af velfærdssamfundet, som er funderet på, at personer i den erhvervsaktive alder løbende finansierer velfærden og dermed blandt andet udgifterne til ældrepleje.

 

Denne analyse viser konsekvenserne for udviklingen i de offentlige udgifter til ældrepleje frem mod 2050 under forskellige alternative scenarier for udviklingen i de ældres helbred bestemt som forskellige grader af sund aldring, og forskellige grader af mervækst i udgifterne til ældrepleje.

De ældre får ældrepleje i form af hjemmehjælp og adgang til plejeboliger – og de vil fremadrettet givetvis efterspørge ældrepleje af en kvalitet og et omfang, der svarer til levestandarden i resten af samfundet. Udgifterne til ældrepleje afhænger desuden af, hvor mange ældre der er, og hvordan deres helbred er. Det er et åbent spørgsmål, om de ældres sundhed fremadrettet forbliver den samme, selvom de ældre lever længere (ingen sund aldring), eller om sundheden stiger i takt med stigningen i levetiden (sund aldring).

 

Hovedresultaterne er:

 

  • Udgifterne til ældrepleje forventes at stige fra 46 mia. kr. i 2020 til 79 mia. kr. i 2050 opgjort i faste priser og lønninger.[1] Det er en stigning på 72 pct. på bare 30 år. Det skyldes, at der kommer 400.000 flere ældre over 65 år, og de 65-åriges restlevetid forventes at stige med 4 år.
  • Udgifterne til ældrepleje udgør i dag 9 pct. af det offentlige forbrug, og forventes at stige til 13 pct. i 2050.
  • Udgifterne afhænger blandt andet af, hvordan behovet for ældrepleje udvikler sig, når de ældre lever længere – også kaldet potentialet for sund aldring. Der vil ikke være det samme behov for ældrepleje, hvis der er en høj grad af sund aldring, og omvendt vil der være et større behov for ældrepleje, hvis der kun er en begrænset eller ingen sund aldring fremadrettet.
  • De alternative scenarier, der analyseres, forsøger at bestemme usikkerheden om de fremtidige udgifter til ældrepleje afhængig af graden af sund aldring. Resultaterne viser, at udgifterne til ældrepleje vil variere mellem 74 og 87 mia. kr. i 2050.
  • Graden af sund aldring medfører en usikkerhed om størrelsen på den offentlige saldo årligt på +/- 9 mia. kr., og kan svække eller forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 0,4 pct. point af BNP. Det svarer til, at kommuneskatten hæves eller sænkes med 1,4 pct. point fremadrettet fra 2020.
  • Øget efterspørgsel efter ældrepleje af en højere kvalitet og omfang er en anden kanal, som kan få udgifterne til ældrepleje til at vokse mere end forventet. Dette bliver afspejlet ved at tilføre en højere vækst i udgifterne til ældre. En mervækst i udgifterne til ældrepleje på 0,3 pct. pr. år i 25 år vil svække den offentlige saldo med 5 mia. kr. årligt. Den finanspolitiske holdbarhed vil reduceres med 0,3 pct. point af BNP. Det er en effekt, som ligger ud over betydningen af sund aldring.

Coronakrisen har medført et stort tilbageslag for dansk økonomi og medført store udgifter til hjælpepakker mv. Heldigvis var udgangspunktet for dansk økonomi godt. Den offentlige gæld var lav og finanspolitikken var holdbar. Det er endnu uklart, hvad de samlede konsekvenser af coronakrisen bliver. Resultaterne i denne analyse kan dog tolkes uafhængigt af krisen, idet den belyser udviklingen for alternative fremskrivninger relativt til et grundforløb. Resultaterne vil således stadig gælde under et opdateret grundforløb.

 

[1] Der antages i hele rapporten uændret reale standarder, dvs. faste priser og lønninger.

Den fulde rapport


Udgivelsesår

2021

Kontakt


Analyse

Andreas Østergaard Nielsen

Underdirektør
+45 41 91 91 31
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.