Alternative investeringer er i stigende grad blevet en del af pensionsbranchens investeringsunivers. Det skyldes, at alternative investeringer giver et højere forventet afkast sammenlignet med mere traditionelle investeringer som stats- og realkreditobligationer. Samtidig er de typisk mere kursstabile end børsnoterede aktier. Alternative investeringer er ofte karakteriseret ved forudsigelige og stabile cash flows, og derfor påvirkes disse investeringer ofte mindre af konjunkturudsving end børsnoterede aktier. En væsentlig årsag til at alternative aktiver ofte giver et højere afkast end obligationer, selv om de er ganske kursstabile, er at investeringerne som hovedregel er bundet i en længere årrække og kan være vanskelige at skille sig af med med kort varsel. En sådan illikviditet belønner markedet med en illikviditetspræmie i form af et mer-afkast.
Der findes ikke en klar definition på, hvad alternative investeringer er. Betegnelsen benyttes ofte om aktiver, der ikke er børsnoterede, og hvor erhvervelsen af aktiverne forudsætter en betydelig tættere involvering og et grundigt arbejde med at afklare risici og handlemuligheder, hvis investeringens forudsætninger pludselig ændres.
Alternative aktiver kan fx være:
- Direkte investeringer i opførelse eller drift af infrastruktur-projekter fx anlæggelse af veje og broer
- Investeringer i ikke børsnoterede virksomheder fx i form af private equity, som kan være private fonde, der køber virksomheder, der ikke er børsnoterede med henblik på videresalg
- Direkte udlån til erhverv
Alternative investeringers andel af markedet
Finanstilsynet offentliggjorde i starten af 2017 tal for pensionsbranchens investeringer i alternative aktiver i diskussionsoplægget Pension når garantierne forsvinder. Heraf fremgår det, at alternative aktiver ultimo 2016 udgjorde i alt knapt 10 procent af pensionsbranchens investeringer fordelt med 3 procent i private equity, 3,4 procent i kreditter til erhvervsliv, 2,2 procent i infrastrukturaktiver, 0,4 procent i jordbrug samt 0,4 procent i hedgefonde.
Finanstilsynets data viser endvidere, at to tredjedele af branchens investeringer i alternative aktiver er tilknyttet ugaranterede markedsrente-produkter, mens en tredjedel er tilknyttet garanterede produkter.
Regler på området
Pensionsselskabers investeringer i alternative aktiver er – i tråd med branchens øvrige investeringer - omfattet af de såkaldte prudent person principle-regler, som er en del af de fælles-europæiske regler for forsikringsselskabers solvens, ledelse mv. dvs. Solvens II-reglerne.
Prudent person-princippet sætter retningslinjer for forvaltning af betroede midler. Mere konkret er der tale om, at pensionsselskaber skal investeres, så der skabes sikkerhed for, at kunderne får, hvad de er blevet stillet i udsigt. Et pensionsselskab skal derfor investere ud fra kundernes interesser. Princippet indebærer desuden, at investeringer, der ikke handles i et reguleret marked, som der fx er tale om ved alternative investeringer, skal holdes på et forsigtigt niveau og diversificeres, dvs. spredes ud.
Det danske Finanstilsyn udsendte i juni 2018 ”Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent person-princippet”. I vejledningen beskriver Finanstilsynet hvilke forventninger, Tilsynet har til pensionsselskabernes processer, når de investerer i alternative aktiver. Tilsynet præciserer bl.a., hvordan man skal forstå prudent person principle-reglerne, og at der alene må investeres i aktiver, hvor selskaber kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om de risici, der er forbundet med investeringen.
Pensionsbranchen har på eget initiativ opstillet retningslinjer for, hvad et pensionsselskab skal gøre for at leve op til prudent person-princippet. Branchens retningslinjer matcher fuldt ud Finanstilsynets forventninger og går på nogle områder videre end Tilsynets vejledning.
