Tema
Debat

Kommentar til regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø

Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø offentliggjorde i sidste uge sin rapport. Rapporten indeholder 18 anbefalinger til nytænkning af arbejdsmiljøindsatsen. I forsikrings- og pensionsbranchen bakker vi op om en fornyet tilgang til arbejdet med arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser og hos Arbejdstilsynet. Vi hæfter os særligt ved, at Arbejdstilsynet skal være skarpere til at udvælge, hvilke virksomheder der kontrolleres, og at tilsynet skal have bedre muligheder for at tilpasse sanktioner til den enkelte virksomhed. Som medarbejder i Danmark skal man være sikker på, at der tages hånd om de arbejdsmiljøproblemer, som måtte eksisterer på ens arbejdsplads.

 

Vi vover dog samtidig den påstand, at de 18 anbefalinger ikke eliminerer arbejdsulykker. Det er derfor fortsat vigtigt, at der fra politisk side arbejdes på en reform af arbejdsskadesystemet. Vi kan i et velfærdssamfund som det danske ikke være bekendt, at medarbejdere, der er kommet til skade på arbejde, skal vente i mange måneder eller år på en afgørelse fra arbejdsskadesystemet. Det er hverken godt for den enkelte medarbejder, virksomheden eller samfundet.

 

Vores opfordring lyder derfor: Supplér ekspertudvalgets anbefalinger med en gennemarbejdet arbejdsskadereform, som fremtidssikrer arbejdsskadesystemet til gavn for ikke mindst medarbejderne.

Kontakt


Pension og Velfærd

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.