Internationalt har det danske pensionssystem et godt omdømme. Det skyldes bl.a. det unikke samspil mellem folkepension og arbejdsmarkedspensioner, som sikrer alle danskere en god økonomi i alderdommen. Folkepensionen sikrer et rimeligt forsørgelsesgrundlag, mens arbejdsmarkedspensionerne sikrer, at ens økonomi ikke ændres væsentligt ved overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen.
Det er godt for den enkelte dansker, men det har også været godt for dansk økonomi. Med udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner til hele LO/DA-området efter trepartsaftalen i 1987 tog arbejdsmarkedets parter et stort medansvar for den danske økonomi ved at udbrede pensionsopsparing i overenskomsterne på LO/DA-området. Det centrale omdrejningspunkt for LO og DA har altid været, at en krone indbetalt til pension skal være lige så meget værd som en krone udbetalt i løn. Samspilsproblemet med meget hård indkomstafhængig aftrapning af offentlige ydelser har betydet, at det ikke har været tilfældet. Det kan betyde, at der spares mindre op til pension, eller at man forlader arbejdsmarked tidligere - begge dele til skade for samfundsøkonomien.
Forsikring & Pensions arbejde med at løse samspilsproblemet
Forsikring & Pension har derfor gennem en del år arbejdet for at få løst samspilsproblemet. Det har vi bl.a. gjort ved at dokumentere problemet med grundige beregninger og analyser samt præsentere økonomiske ministre og embedsmænd for gennemarbejdede forslag til løsning af samspilsproblemet bl.a. sammen med LO og DA.
I 2017 og 2018 har Folketinget taget et stort skridt på vejen med målretningen af aldersopsparingen og indførslen af et ekstra fradrag på pensionsopsparing. Tilsammen medfører det en markant reduktion af samspilsproblemet.
Forsikring & Pension har netop peget på et ekstra fradrag på pensionsopsparing som den bedste løsning på samspilsproblemet. Det skyldes, at man her kan målrette indsatsen mod de grupper, der vil opleve de største samspilsproblemer. Samtidig sikrer man en positiv effekt på arbejdsudbuddet, fordi fradraget svarer til en skattelettelse.
Lovgivningsmæssigt er samspilsløsningerne på plads. Både det ekstra pensionsfradrag og den ændrede aldersopsparing er trådt i kraft. Det ekstra pensionsfradrag er enkelt at implementere og rådgive om. Men den ændrede aldersopsparingen er et meget kompliceret produkt, og det er ikke altid givet, at der er en god løsning for pensionskunden. Der er derfor en stor udfordring med at rulle aldersopsparingsløsningen ud til pensionskunderne i praksis – herunder at gøre det til et fast element i de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Aldersopsparing kan være en dårlig ide, hvis kunden selv eller en ægtefælle modtager en indkomstafhængig ydelse. En sådan ydelse kan bliver lavere, hvis en fradragsberettiget indbetaling omlægges til aldersopsparing. For at undgå dette kræves blandt andet, at pensionsselskaberne får indsigt i, om pensionskunden og eventuel samlever har ydelser, der kan påvirkes af omlægning til aldersopsparing. Denne indsigt fås bedst fra de offentlige myndigheder, men den nødvendige udveksling af oplysninger mellem myndigheder og selskaber er endnu ikke på plads. Vi arbejder hårdt for at få det til at ske, men det offentlige har haft svært ved at holde de løfter, som blev givet til branchen af regeringen i forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget.
