Langt de fleste sundhedsforsikringer i Danmark, nærmere bestemt 97 procent, er arbejdsgiverbetalte. Arbejdsgiverne har fradrag, hvis de tilbyder deres medarbejdere en sundhedsforsikring. I dag beskattes medarbejderne, hvilket betyder, at det offentlige ikke har udgifter til forsikringerne.
For arbejdsgiverne er sundhedsforsikringer et middel til at sikre hurtig udredning, behandling og en så hurtig tilbagevending til arbejdsmarkedet som muligt. Jo tidligere en skadesramt bliver udredt og behandlet, jo større sandsynlighed er der for, at vedkommende bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Og det er netop det, en sundhedsforsikring kan medvirke til.
En sundhedsforsikring kan man gøre brug af, hvis man får en fysisk eller psykisk gene. Den giver fx adgang til at blive henvist til en kiropraktor, psykolog, psykiater eller til at få foretaget mindre operationer.
Sundhedsforsikringer har typisk dækninger, der dækker, hvor det offentlige sundhedsvæsen ikke gør. Sundhedsforsikringer kan dække behandlingstyper, som fx psykologhjælp ved stress, hvor behovet vokser.
Sundhedsforsikringer er for alle
Den største gruppe af sundhedsforsikrede findes blandt de faglærte og ufaglærte, mens den mindste gruppe findes blandt dem med en mellemlang uddannelse. Sundhedsforsikringer er derfor i dag for alle på arbejdsmarkedet og ikke kun for de velstillede, som det måske blev opfattet i starten. Effekten af sundhedsordninger i form af lavere sygefravær er markant større for grundskoleuddannede, end for grupper med længere uddannelser og højere indkomst. Dermed gavner sundhedsordninger bredt og er ikke – som nogle tror – kun et gode for de højestlønnede.
Effekten af sundhedsforsikringer
Lønmodtagere med sundhedsforsikringer har i gennemsnit én årlig sygedag mindre end lønmodtagere uden en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringer reducerer derudover sygefraværet for personer, der er langvarigt syge med 1,2 uger i forhold til personer uden en sundhedsforsikring, det sparer det offentlige for omkring 600 mio. kr. hvert år. (Kilde).
Sundhedsforsikringer giver desuden hurtigere behandling til alle. Dette skyldes, at de forsikrede ”træder ud af køen” til den offentlige behandling og udredes og behandles i det private, hvilket frigiver plads og ressourcer til, at man kommer hurtigere til i det offentlige.
På denne måde aflaster sundhedsforsikringer det offentlige sundhedsvæsen, der er under pres. Forsikringerne afhjælper dermed efterspørgslen efter behandling i det offentlige.
Sundhedsforsikringer giver samlet set et bedre velfærdssamfund. Og da efterspørgslen efter sundhedsforsikringer er markedsdrevet vil antallet, der har og gør brug af disse sandsynligvis stige yderligere i fremtiden.
