Danske pensionsopsparere over hele landet og på tværs af faggrupper har investeret en del af deres opsparing i ejendomme. De skal nu bære en ekstra inflationsbyrde, fordi regeringen og et snævert flertal i Folketinget har vedtaget et huslejeloft.
- Vi har stor sympati for ønsket om at hjælpe de borgere, der er hårdest ramt af inflationen. Men huslejeloftet er overhovedet ikke målrettet. I praksis vil indgrebet betyde, at ufaglærte, sosu’er og sygeplejersker gennem deres pension får lov at bære regningen for lejere, der kan være langt mere velhavende, siger adm. direktør Kent Damsgaard.
Han peger på, at der var langt bedre alternative og mere målrettede løsninger.
- Vi havde som branche meget gerne bidraget til en løsning, der hjalp de mest trængende, uden at sende regningen til pensionsopsparerne. Vi har også lavet helt konkrete bud på, hvordan det kunne løses med målrettet boligstøtte. Men loven er blevet hastet igennem på en måde, som jeg håber, at vi aldrig kommer til at opleve igen, hvis regeringen og Folketinget har en ambition om grundigere og bedre lovgivning, siger Kent Damsgaard.
Han understreger, at ejendomsområdet har brug for ro og brede politiske aftaler, hvis pensionsselskaberne også i fremtiden skal investere danskernes opsparing i at bygge og renovere boliger.
- Der virker til at være bred enighed i Folketinget om, at der er brug for flere boliger – både i og udenfor de store byer. Det vigtigste, politikerne kan gøre for at sikre det, er at skabe ordentlig og forudsigelige rammer for, at pensionsselskaberne forsvarlig kan investere danskernes opsparing i boliger. Det kræver brede forlig om boligområdet– og et totalt stop for hasteindgreb af den her slags, siger Kent Damsgaard.
