Tema
Debat

F&P: Tiltrængt eftersyn af verdens bedste pensionssystem

4. maj. 2022
F&P hilser de længe ventede anbefalingerne fra kommissionen velkommen og håber, at politikerne følger op og griber forslagene om at forbedre incitamenterne til at spare op til pension. Det er krumtappen i at fremtidssikre det danske pensionssystem.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning har netop udsendt deres længe ventede analyser og anbefalinger til, hvordan pensionssystemet fremover skal indrettes. Og rapporten indeholder en lang række anbefalinger, som kan styrke og fremtidssikre pensionssystemet, mener F&P.

- Vi er helt enige med Pensionskommissionen i, at der er brug for en samlet, skarp og selvstændig pensionspolitik i Danmark, så vi også i fremtiden kan have et af verdens bedste pensionssystemer. Kommissionen har set pensionssystemet efter i sømmene, og de er ligesom os optaget af at forbedre incitamenterne til at spare op til pension og gøre den enkelte danskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mere fleksibel, siger adm. direktør Kent Damsgaard.

- Vi er glade for, at Pensionskommissionen foreslår at forbedre aldersopsparingen og forøge det ekstra pensionsfradrag. Det er også helt oplagt, at politikerne gør det muligt at sætte ratepension på pause, så arbejdsdygtige seniorer kan vende tilbage i job uden at blive straffet på pengepungen, siger Kent Damsgaard adm. direktør i F&P.

Kommissionen foreslår at forbedre aldersopsparingen. For det første fjerner modregningen, når man indbetaler på aldersopsparing. For det andet kan pensionsopsparerne indbetale et højere beløb i syv år - mod fem år i dag. Det giver væsentligt bedre incitamenter til at spare op til pension. Det vil betyde, at den såkaldte reale effektive marginalskat falder fra mere end 80 pct. til godt 25 pct. F&P vurderer, at der er omkring 22.000 flere personer, som fremover vil have glæde af at kunne indbetale det høje beløb til aldersopsparing.

- Kommissionens forslag om aldersopsparing vil betyde, at 22.000 flere personer får en større del af deres opsparing over i aldersopsparing - og dermed få mere ud af deres pensionsopsparing. Det er helt centralt for pensionssystemet, at det kan betale sig at spare op til pension, så forslaget rammer virkelig plet, fortsætter Kent Damsgaard.

Kommissionen foreslår også en opsparing på 3,3 pct. af indkomsten for lønmodtagere og selvstændige, der ikke selv sparer op til pension. Det vil efter F&P’s vurdering give et beskedent bidrag til forsørgelsen i pensionisttilværelsen på ca. 1.300 kr. om måneden efter et helt arbejdslivs opsparing. En regulær pensionsordning på mindst 12 pct., som er normen på stort set hele arbejdsmarkedet, er en lang bedre løsning. Udover at give en økonomisk tryg pensionisttilværelse, indeholder arbejdsmarkedspensionerne typisk også forskellige forsikringsordninger mod fx tab af erhvervsevne og kritisk sygdom.

- En opsparing på lidt over 3 pct. er ikke et alternativ til en regulær pensionsopsparing, men hvis forslaget bliver til virkelighed, kan det bidrage til, at flere danskere forholder sig til vigtigheden af at have en rigtig pensionsopsparing Derfor er det oplagt, at sådan en ny minimumsopsparing vil kunne placeres i de velkendte pensionsselskaber, siger Kent Damsgaard.

Pensionskommissionen har også analyseret spørgsmålet om folkepensionsalderen i fremtiden. For F&P er det afgørende, at levetidsindekseringen af folkepensionsalderen fremover sker på en måde, der sikrer en langtidsholdbar løsning både politisk og økonomisk.

- Nu skal kommissionens forslag behandles politisk. I F&P håber vi, at der vil være et bredt politisk flertal bag de beslutninger, der vil blive taget i forlængelse af rapporten. Det er altafgørende for den fortsatte tillid til vores pensionssystem, at der er robuste og brede forlig bag, siger Kent Damsgaard.

 

Fredag har F&P arrangeret en morgenbrief hvor vi går tæt på Pensionskommissionens anbefalinger - det er åbent for alle. Mød:

  • Jørn Neergaard Larsen, formand for Pensionskommissionen
  • Jacob Holbraad, adm. direktør i DA
  • Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark
  • Mads Kaagaard, Interim Group CEO i PFA
  • Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF
  • Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, V
  • Henrik Møller, beskæftigelsesordfører, S
  • Samira Nawa, beskæftigelsesordfører, RV

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Direktionen

Kent Damsgaard

Adm. direktør
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.