Digitalisering og dataetik

Introduktion til AI-forordningen – europæisk regulering af kunstig intelligens

Bliv klogere på AI-forordningen (AI-act), og de krav den stiller, når du bruger kunstig intelligens.

Kode på computerskærn
Relateret til: Digitalisering og dataetik
Publiceret 05.10.2023

Kort om AI-forordningen

I december 2023 blev der opnået politisk enighed om EU's kommende regler for kunstig intelligens: AI-forordningen. Forordningen opdeler AI-brug i fire lag: Forbudt brug, højrisiko brug, krav til generelle AI-modeller og transparenskrav.

Forsikring er sat på listen over høj risikobrug. Resultatet vil være, at visse forsikrings-scenarier (forventeligt risk assessment og pricing i relation til health and life insurance) underlægges højrisiko-kravene.

Man arbejder i disse dage på at færdiggøre forordningens endelige tekst, som formelt skal vedtages, inden forordningen kan træde i kraft.

Det forventes, at vi står med en endelig tekst i starten af februar. Herefter går der 2 år, før størstedelen af kravene i forordningen træder i kraft. 
Det er dermed lige om lidt, at forordningens regler skal implementeres i forhold til drift og udvikling af AI.

Om AI-forordningen

AI-forordningen fastlægger forpligtelser for udviklere og brugere (deployers) af kunstig intelligens afhængigt af risikoen forbundet med anvendelsen af systemet. Størstedelen af kravene lægges på udviklerne.

Forordningen inddeler AI-brug i fem lag: 

  • Uacceptabel risiko (forbud)
  • Høj risiko (strenge krav forud for markedsføring)
  • Generelle AI-modeller (transparens krav)
  • Begrænset risiko (transparens krav).
  • Øvrig AI-brug (ingen krav)


Da det er en forordning, gælder den fra anvendelsesdatoen i alle EU-lande.
 

Uacceptabel risiko:

AI-systemer med uacceptabel risiko anses for at udgøre en trussel mod mennesker og vil blive forbudt. Dette inkluderer:

  • Direkte adfærdsmanipulation af personer eller specifikke sårbare grupper.
  • Social scoring: Klassificering af mennesker baseret på adfærd, socioøkonomisk status eller personlige karakteristika
  • Biometrisk identifikation og kategorisering af personer på baggrund af særligt følsomme karakteristika.
  • Realtids- og fjernbiometriske identifikationssystemer, såsom ansigtsgenkendelse, med henblik på retshåndhævelse. 
    Nogle undtagelser kan tillades af hensyn til borgernes sikkerhed. 

 

Høj risiko:

AI-systemer på områder, der udpeges som højrisiko, skal leve op til specifikke krav og CE-mærkes. Der er - efter selvvurdering - mulighed for undtagelse af konkrete brugsscenarier, som reelt ikke er højrisiko.
Høj risiko-områderne dækker eksempelvis:

  • Udvalgte forsikrings-scenarier
  • Styring og drift af kritisk infrastruktur
  • Retspleje
  • Migration, asyl og grænsekontrol
  • AI-systemer, der bruges i produkter omfattet af EU's lovgivning om produktsikkerhed. 
    Dette inkluderer legetøj, luftfart, biler, medicinske apparater og elevatorer.

 

Systemer og modeller til generelle formål:

AI-systemer som kan bruges på tværs af flere scenarier samt generativ AI, som f.eks. ChatGPT, skal overholde gennemsigtighedskrav:

  • Det skal fremgå, at indholdet blev genereret af AI
  • Der skal offentliggøre opsummeringer af ophavsretligt beskyttet data brugt til træning
  • Derudover skal generelle modeller, der kan udgøre systemisk risiko på det indre marked gennemgå grundige evalueringer, og alvorlige hændelser skal rapporteres til Europa-Kommissionen.

 

Begrænset risiko:

AI-systemer med begrænset risiko skal overholde gennemsigtighedskrav, der giver brugerne mulighed for at træffe informerede beslutninger. Brugerne skal informeres, når de interagerer med AI. Dette inkluderer AI-systemer, der genererer eller manipulerer billede-, lyd- eller videoindhold.

AI-forordningen

  • 21. april 2021:
    EU-Kommissionen fremsatte forslag til forordningen. 
  • 6. december 2022:
    Ministerrådet-rådet offentliggjorde deres endelige position (general approach).
  • 14. juni 2023:
    Europa-Parlamentet vedtog deres forhandlingsmandet.
  • 14. juni 2023: 
    Forordningen overgik til trilog-forhandlinger, hvor Ministerrådet og parlamentet med kommissionen som mægler skal blive enige om den endelige tekst.
  • 8. december 2023: 
    Politisk enighed og aftale om forordningen mellem Ministerrådet og parlamentet.
  • Q1 2024:
    En endelig forordningstekst forventes i januar/februar 2024. Teksten skal formelt vedtages, inden forordningen kan træde i kraft. Dette forventes at ske i Q1 2024.

Implementering i dansk ret: Forventeligt 2024. Forordningen gælder direkte i alle EU-lande efter vedtagelsen. De forskellige krav i forordningen har dog forskellige frister for anvendelse (overgangsperioder). Udgangspunktet er dog 2 år efter ikrafttrædelsen.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Jakob Holm

Vil du vide mere

Kontakt vores ekspert i digitaliseringspolitik

Jakob Holm

Chefkonsulent