Centrale målsætninger for balanceret regulering af teknologien
Kunstig intelligens vil transformere, hvordan vi arbejder med data og processer. Gennem øget indsigt, automatisering og beslutningsunderstøttelse vil kunstig intelligens give os nye og mere effektive produkter, services og arbejdsgange.
Udbredelsen af kunstig intelligens og teknologiens komplekse natur rejser dog også en række etiske og tekniske spørgsmål, der skal adresseres for at sikre en ansvarlig brug af teknologien.
Netop hvordan vi bruger teknologien er afgørende. For det er de handlinger og beslutninger, der træffes af de virksomheder, myndigheder og personer, som benytter kunstig intelligens, der er afgørende for, at teknologien bruges ansvarligt.
For forsikrings- og pensionsbranchen er det afgørende, at kunderne skal være trygge ved
branchens brug af data.
Derfor arbejder branchen kontinuerligt med at sikre klare rammer og transparens.
Forsikring & Pensions dataetiske principper er et vigtigt fundament for branchens arbejde på dette område.
Kunstig intelligens kan i forsikrings- og pensionsbranchen eksempelvis bruges til:
- At effektivisere eksisterende sagsgange (fx adgang til hurtigere afgørelser og erstatningsudbetalinger)
- At forebygge og mindske risikoen for skader
- At forbedre kundeservicen (fx via chatrobotter)
- At nedsætte sagsbehandlingstiden og automatisere en række interne processer
- At udvikle nye produkter og services til kunderne – eller forbedre eksisterende tilbud
- At sikre bedre risikovurderinger
Læs mere: Eksempler på brug af kunstig intelligens i forsikrings- og pensionsbranchen
Forsikringsbranchen har altid arbejdet med data og matematiske modeller. Data udgør grundlaget for arbejdet med at beregne risikomodeller. Data er derfor – og har altid været - en central del af hele forsikringsmodellen, hvor branchen fordeler risikoen mellem forsikringstagerne og fastsætter de præmier, som sikrer økonomisk dækning, når uheldet er ude.
Derfor har branchen allerede en række processer og lovgivning for brugen af data og modeller. Disse gælder selvfølgelig også, når branchen anvender ny teknologi som kunstig intelligens.
Det betyder, at udviklingen og brugen af kunstig intelligens i forsikrings- og pensionsbranchen i høj grad allerede er dækket af fx eksisterende EU-lovgivning, der adresserer mange af de potentielle risici og udfordringer ved teknologien.
De juridiske rammer på EU-niveau dækker blandt andet fundamentale rettigheder, privacy og databeskyttelse, produktsikkerhed og ansvar.
Dette bliver suppleret af national lovgivning og retningslinjer på området - fx Finanstilsynets vejledning om superviseret machine-learning.
Balanceret regulering af kunstig intelligens
Den fortsat stigende anvendelse af kunstig intelligens både i det private og det offentlige har stort fokus fra lovgivere verden over.
Særligt fra EU er der en række regler på vej (AI-act // Kunstig intelligens-forordningen), som skal regulere kunstig intelligens med det mål at opnå en ansvarlig anvendelse af teknologien.
For at opnå en balanceret regulering af kunstig intelligens, der sikrer ansvarlighed, beskytter borgerne og muliggør innovation, lægger F&P vægt på fire centrale målsætninger for kommende regulering – særligt EU’s kommende AI-forordning:
- Der skal tages højde for eksisterende regulering, før der skrides til nye lovgivningstiltag.
Nye krav skal balanceres i samspil med eksisterende lovgivning, fx GDPR og sektorspecifikke regler.
Dobbeltregulering giver byrder for virksomheder og myndigheder, og det skaber ikke værdi for borgeren, hvis flere regelsæt stiller enslydende krav, der skal løfte samme formål.
- Regulering af kunstig intelligens bør være risikobaseret og proportionel.
Kravene i reguleringen skal afspejle den reelle risiko ved teknologien.
Løsninger som eksempelvis software-robotter og brug af statistiske modeller, der indeholder delelementer af kunstig intelligens, men ikke udgør en høj risiko for individets fundamentale rettigheder, skal ikke reguleres. - Nye krav må ikke blive en unødig barriere for udviklingen. Teknologiudviklingen går hurtigere end lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at der sættes rammer, som understøtter en løbende udvikling.
Vi skal undgå, at konstant skiftende detailregulering ender i en unødig omstillingsbyrde hos myndigheder og virksomheder og dermed bliver en barriere for at indarbejde nye løsninger, der skaber værdi for samfund, borgere og erhvervsliv.
- Der skal være en klar og entydig definition af kunstig intelligens, der fokuserer på de elementer, som adskiller teknologien fra almindelig software.
Kendetegnet ved den ”software”, der i dag er i brug under navnet kunstig intelligens, er, at systemet selv – uden menneskelig indblanding - på baggrund af input opbygger en model (en avanceret regelmotor), der kan tolke eller agere på baggrund af data.
Det adskiller tydeligt kunstig intelligens fra gængse software systemer, hvor en model eller regelmotor vil være kodet af mennesker.
Den adskillelse mellem traditionel software og kunstig intelligens mener vi bør være bærende i en definition.
I dag sker en automatisk opbygning af modeller i praksis i én type af systemer, nemlig machine learning-modeller. Derfor mener vi, at en definition bør fokusere alene på avanceret brug af machine learning og neurale netværk.
Læs mere: Hvad er kunstig intelligens, hvad adskiller det fra traditionel software og hvordan definerer vi kunstig intelligens i lovgivningen?
